"Jeg ved, hvor der findes en have så skøn". Teksten til den lige så kendte melodi er skrevet af en sydfynsk forfatter ved navn Mads Hansen, men ordene kunne faktisk også være skrevet af Søren Ryge. Denne centralt beliggende bolig med tilhørende have var nemlig med i et af Søren Ryges populære.. Læs mere...
"Jeg ved, hvor der findes en have så skøn". Teksten til den lige så kendte melodi er skrevet af en sydfynsk forfatter ved navn Mads Hansen, men ordene kunne faktisk også være skrevet af Søren Ryge. Denne centralt beliggende bolig med tilhørende have var nemlig med i et af Søren Ryges populære haveprogrammer, hvor den populære tv-vært undrede sig over, at man kunne finde en sådan oase midt inde i Nr. Nebel by. Ikke desto mindre er dette tilfældet, og der måtte faktisk også en drone på banen - eller måske snarere i luften - for at få taget et ordentligt billede af villaen.
Der er tale om en hyggelig og veldisponeret arkitekttegnet villa, der er opført i røde sten og med nyere listetagdækning (tagpap). Som beskrevet ligger huset på en helt lukket grund kun få hundrede meter fra byens mange indkøbsmuligheder. Der er terrasse både for og bag huset.
Indretning: Indgang til entré, hvorfra der er videre adgang til husets fordelingsgang og de tre udmærkede værelser samt badeværelset og gæstetoilettet. Der er baggang med kort og overdækket adgang til garagen. Endvidere et åbent køkken/alrum med brændovn samt opholdsstue. I mindre forskudt plan ligger en ekstra stue samt et kontor. Tilhørende garage med redskabsrum.
Lad mig fremvise denne dejlige bolig, som ligger lige midt i byen... Læs mindre...