På stor børnevenlig grund i det populære Bjerregård tilbydes lyst og lækkert Skanlux-fritidshus. Dette lækre fritidshus er beliggende i det nordlige Bjerregård på havsiden i området på tangen mellem Nymindegab og Hvide Sande. Her er hverken langt til Vesterhavet eller til Ringkøbing Fjord. Området besøges årligt i hundredtusindvis af feriehungrende tyskere, og disse besøg afspejles også på udlejningspotentialet på dette hus, der ligger omkring 150.000 til ejer.
Det næsten nyopførte hus har sortmalede vandretliggende brædder og tagbelægning af betontagsten. Husets lofter går overalt til kip, og dette giver sammen med ovenlysvinduerne huset masser af lys og luft. Huset har to badeværelser samt tre gode værelser og hems. Der er desuden et smukt køkken i åben forbindelse til spiseplads og stue.
Huset er tilmeldt udlejning via Esmark og har en forventet årlig udlejning på cirka 150.000,- til ejer.
Et både smukt og samtidig 100% indflytningsklart sommerhus.