På Nørre Tranders Vej 105C i Aalborg bydelen Vejgaard, præsenteres denne velholdte familievilla på 176 kvm. Her er tale om en bolig i virkelig flot stand, hvor der er kræset for detaljerne, og hvor I kan flytte direkte ind uden kompromiser.
Boligens naturlige samlingspunkt er det elegante køkken fra JKE, som ligger i åben forbindelse med et indbydende og lyst køkken-alrum og stue. Rummet har et skønt lysindfald fra de store vinduespartier fra syd- og vest. Her er plads til familien i hverdagen, men også langbordet til de store fødselsdage. Fra alrummet er der udgang til en stor, eksklusiv træterrasse mod vest, hvor solen kan nydes helt frem til de lange, stemningsfulde sommeraftener.
Villaen byder på hele 5 værelser, hvilket giver optimale indretningsmuligheder for den moderne familie, hvad enten behovet er børneværelser, kontor eller kreative rum. Dertil kommer to stilrene badeværelser, som understøtter en komfortabel og velfungerende hverdag.
Hjemmet rummer desuden to opholdsstuer, der hver især tilbyder deres egen unikke stemning. Stuen på 1. sal byder på en fantastisk udsigt over byen og en stemningsfuld brændeovn og udsigt – det perfekte sted at trække sig tilbage og nyde roen, mens flammerne knitrer.
Udenfor fuldendes helhedsindtrykket af en skøn, ugeneret have, der indbyder til både leg, afslapning og udeliv i private rammer. Til ejendommen hører desuden en carport på 15 m2, skur på 6 kvm samt en garage på 14 m2, som er beliggende på en anden matrikel længere oppe ad vejen.
En bolig for jer, der ikke vil gå på kompromis – her får I en indflytningsklar villa med en gennemført stil, masser af plads til hele familien.