- 139 m2 villa med udestue, garage og god planløsning
- Original stand – oplagt til modernisering og indretning efter egne ønsker
- Rolig beliggenhed i eftertragtet villakvarter tæt på skole, indkøb og grønne områder
På Sindalvej 11 finder du en rummelig villa på 139 m2 samt en udestue på 21 m2, hvor du får både plads og potentiale. Her bor du i et roligt og veletableret kvarter i Aalborg Øst, hvor hverdagens behov er lige i nærheden – skole, daginstitutioner, indkøb og grønne områder er alt sammen inden for kort afstand, mens Aalborg centrum blot er en kort køretur væk.
Boligen fremstår i original stand og giver en oplagt mulighed for at skabe dit helt eget hjem. Køkkenet er funktionelt med plads til spisebord, og her er mulighed for at åbne op og etablere et lyst køkken-alrum i forbindelse med stuen. De store vinduespartier giver et flot lysindfald og skaber en behagelig atmosfære, mens udgangen til udestuen tilføjer ekstra opholdsplads, som kan nydes det meste af året. Under de nuværende tæpper findes fletparketgulve, der kan bringes frem og give boligen ekstra charme.
Planløsningen rummer tre gode værelser med mulighed for at etablere et fjerde, hvis der opstår behov for mere plads. Hertil kommer et badeværelse med gulvvarme, et gæstetoilet ligeledes med gulvvarme samt et praktisk bryggers, der gør hverdagen lettere.
Til ejendommen hører desuden en garage på 26 m2, som giver god plads til bil, hobby eller opbevaring.
Alt i alt en bolig med sjæl, hvor rammerne er på plads – perfekt til dig, der ønsker at sætte dit eget præg og skabe et moderne hjem i trygge og attraktive omgivelser.