Velkommen til Åvangen 10 – en indflytningsklar og rummelig villa på 171 kvadratmeter, perfekt til børnefamilien, der drømmer om plads, trygge omgivelser og kort afstand til både by og natur. Boligen er beliggende i det populære Kærby-kvarter i Aalborg, hvor I får fredelige og lukket villaveje, et stærkt lokalsamfund og adgang til alt det, en travl hverdag kræver.
Hjemmet byder på en gennemtænkt planløsning i to etager. I stueplan finder I et praktisk bryggers med plads til vaskemaskine og opbevaring, et stort soveværelse , entré og et stort og lyst køkken, hvor der er åbnet op til køkken-alrum med god plads til familiens måltider og hyggesnak. Herfra er der kig til den grønne have og direkte udgang til terrassen. Videre fra alrummet er der en stor vinkelstue – oplagt til både legehjørne og sofakrog. Derudover findes et badeværelse med gulvvarme, som gør hverdagen ekstra komfortabel.
På 1. salen venter et lyst og rummeligt opholdsrum med et dejligt lysindfald fra flere sider. Her får I to store værelser og et stort disponibelt rum - oplagt til børneværelser, kontor eller teenageafdeling. Derudover er der også et badeværelse, som gør morgenrutinen nem for hele familien.
Haven er noget helt særligt. Den er stor, velanlagt og byder på farverige blomsterbede, hyggelige kroge og masser af plads til både leg og afslapning. Den overdækkede terrasse forlænger udesæsonen og skaber et naturligt samlingspunkt til grill og gæster, og drivhuset giver mulighed for at dyrke egne grøntsager. Til huset hører også en rummelig carport på 37 kvadratmeter og et skur til opbevaring af haveredskaber, cykler og legetøj.
Kærby er et veletableret og familievenligt kvarter med en hyggelig, lokal stemning og trygge rammer for opvækst. Her finder I kort afstand til daginstitutioner, Kærbyskolen, fritidsaktiviteter og gode legepladser. Indkøbsmulighederne ligger også i kort afstand, og det samme gør den offentlige transport, der nemt fører jer til Aalborg midtby på få minutter. Kærby ligger desuden tæt på grønne områder som Østerådalen.
Kort sagt: Et ideelt hjem for den moderne børnefamilie, der ønsker god plads, grønne omgivelser og en tryg hverdag tæt på byens mange tilbud.