Drømmer du om en villa med plads til både hverdag og hobby, i rolige omgivelser og med en dejlig have? Så er Dybdalsvej 9 værd at opleve.
Denne velholdte villa byder på 97 kvadratmeter fordelt på to plan og er perfekt til dig, der ønsker en villa med gode muligheder inde og ude. Boligen er beliggende i et roligt og hyggeligt kvarter i bydelen Sølyst med et stærkt naboskab og nem adgang til både indkøb, skole, offentlig transport og grønne områder og legeplads.
Indendørs møder du en stor og lys stue med rigeligt plads til både sofa- og spiseområde her strømmer dagslyset ind og skaber en behagelig atmosfære. Køkkenet er rummeligt og praktisk med god skabsplads og en oplagt spiseplads til morgenkaffen eller hverdagsmiddage. Badeværelset fremstår moderne og stilrent med gulvvarme for ekstra komfort.
Haven er ideel for dig, der elsker udeliv. Den er både rummelig og ugeneret indrammet af hæk og beplantning, der skaber en hyggelig og privat stemning. Langs husets breder sig en stor fliseterrasse, hvor der er rigelig plads til både spisebord og loungemøbler. Her kan du nyde solen det meste af dagen. I forlængelse heraf finder du en overdækket terrasse perfekt til sensommeraftener.
Til ejendommen hører desuden et udhus på hele 26 kvadratmeter med vaskerum og masser af muligheder ideel til hobby, opbevaring eller hjemmekontor. Derudover er der et ekstra skur på 13 kvadratmeter.
Alt i alt en villa med fine detaljer og en skøn, indbydende have lige til at flytte ind i.
Der er desuden også lavet rigtig flotte rapporter på boligen herunder tilstandsrapport og elinstallationsrapport.