Dette gulstenshus med det røde tag og en indbydende udestue præsenterer sig flot på Rebildparken 72. Det er et etplanshus fra 1974 på 118 m2, som ligger på en 1.037 m2 grund. Ejendommen er en del af den populære Rebildparken, hvor I kan nyde de velplejede, grønne arealer med legepladser, boldbaner og gode stisystemer.
Boligen byder på en stor stue med et skønt lysindfald fra de store vinduespartier. Her er der plads til både sofaafdeling og spiseafdeling. Er du til det store køkken/alrum er der også mulighed for at åbne mellem stue og køkken. Køkkenet er i flotte hvide elementer og har en masse skuffe- og skabsplads. Her fra køkkenet er der udgang til et lyst bryggers med vaske- og tørretumbler samt udgang til den ene store fliseterrasse. Fra den anden side af stuen er der udgang til en hyggelig udestue, hvor de store vinduespartier og ovenlysvindue lukker masser af lys og luft ind i hjemmet.
Dette hus er indrettet med plads til hele jeres familie, da der er tre værelser, hvor det er oplagt at indrette for eksempel børneværelser, kontor eller hobbyrum. Dertil kommer et badeværelse med grønne fliser, badekar og bruseniche samt et gæstetoilet i entréen.
Udenfor finder I en dejlig have med to terrasseområder samt flotte omgivelser med frugttræer, espalier, bede og et drivhus, hvorfra I kan nyde en god høst i løbet af året. I den store indkørsel er der både en bred carport og en garage, hvilket samtidig sikrer rigeligt plads til, at jeres biler og cykler kan holde i tørvejr.
I kommer til at bo på en fredelig villavej i Aalborg Øst, som byder på hverdagens nødvendigheder inden for nem rækkevidde. Med nærhed til indkøbsmuligheder, Børnehaven Fyrkildevej og offentlig transport er det en ideel beliggenhed for familier, og desuden er der kun en kilometer til Tornhøjskolen, lægeklinik, Trekanten Bibliotek & Kulturhus samt fine sportsfaciliteter, hvilket giver et bekvemt og praktisk lokalområde.