Velkommen til Årestrupsvej 16, 1. TH en lys og moderne ejerlejlighed på 83 veludnyttede kvadratmeter, som både egner sig perfekt som hjem for par og familier og som attraktiv investering. Oprindeligt en 3-værelses, men med en smart og funktionel ombygning i 2020 er lejligheden i dag en 4-værelses med tre gode værelser samt et åbent køkken-alrum og stue i ét.
I forbindelse med ombygningen blev lejligheden gennemgående moderniseret i 2020, herunder med nyt køkken og nyt badeværelse. Køkken-alrummet fremstår lyst og stilrent med moderne materialer og god plads til madlavning og samvær. Badeværelset er flot renoveret og har gulvvarme for ekstra komfort i hverdagen.
Lejligheden er en del af den veldrevne og økonomiske sunde ejerforening, Gartnervænget, hvor du får adgang til velholdte fællesarealer, legeplads og professionel viceværtsordning, der tager sig af alt det praktiske inkl. snerydning. Det skaber et trygt og præsentabelt boligmiljø.
Der hører et 4 m2 kælderrum med til lejligheden, og der er mulighed for at leje carport, garage og ekstra kælderrum, hvis behovet opstår.
Beliggenheden er ideel tæt på grønne områder såsom Signalbakken og kort afstand til Aalborg centrum. Offentlig transport, uddannelsesinstitutioner og indkøb ligger også inden for rækkevidde.
Kort sagt: en veldisponeret og indflytningsklar lejlighed med moderne opdateringer, ekstra værelse og stærkt udlejningspotentiale hvad end du leder efter dit næste hjem eller en solid investering.