OMRÅDET:
Boligen er beliggende på en rolig og central adresse i Nørresundby – perfekt for familien, der ønsker at bo tæt på det hele. Området emmer af fred og ro, og fra ejendommen er der kort afstand til både skole, indkøbsmuligheder og offentlig transport.
EJENDOMMEN:
Der er tale om en flot moderniseret bungalow i ét plan med en særdeles brugbar underetage. Ejendommen fremstår i rigtig god stand og er løbende vedligeholdt af nuværende ejer. Taget er udskiftet til listetækket tagpap, og facaden står skarpt pudset i en stilfuld og harmonisk fremtoning. Boligen er energioptimeret og har et lavt varmeforbrug.
Til ejendommen hører en god garage med el-port og et tilhørende, indbydende værksted. Ved siden af garagen findes en stor carport med yderligere rummelige opbevaringsrum – alt opført i samme gode stil og kvalitet som resten af ejendommen. Bag huset ligger en skøn sydvestvendt have med flere dejlige solkroge, et udhus til haveredskaber samt et drivhus.
INDRETNING:
Indvendigt byder boligen på en super veludnyttet planløsning, hvor hver kvadratmeter er nøje tænkt. I stueplan ankommer man til en entré med god plads til overtøjet. Herfra er der adgang til en stor stue med plads til en hyggelig sofaafdeling. Stuen er i åben forbindelse med køkken-alrummet, som blev moderniseret i 2018 med et stilrent køkken fra Svane. Her er alt i hårde hvidevarer og masser af bordplads. Fra køkkenet er der udgang til boligens hævede træterrasse, hvor sommeraftenerne kan nydes i fred og ro.
Ved siden af køkkenet ligger boligens badeværelse, som blev moderniseret i 2017. Det er udstyret med gulvvarme og en stor bruseniche samt god plads.
Underetagen fremstår særdeles anvendelig med et sundt indeklima og byder på tre store disponible rum samt et dejligt bryggers med vaskefaciliteter.
Alt i alt en fantastisk, indflytningsklar ejendom med en attraktiv beliggenhed.