OMRÅDET:
Hasseris leverer – hver gang. Her bosætter du dig i et af Aalborgs mest attraktive kvarterer, hvor ro, grønne omgivelser og nærhed til byen går op i en højere enhed. Fra Fyrrebakken har du kort afstand til Hasseris Bymidte med gode indkøbsmuligheder, mens Aalborg centrum nås på få minutter på cykel. En beliggenhed der både fungerer i hverdagen – og som holder værdien. Derudover er der gode gratis parkeringsforhold ved ejendommen, samt opladningsmulighed for el-bil.
EJENDOMMEN:
Klassisk ejendom fra 1959 med masser af charme og en veldrevet ejerforening, hvor tingene bare spiller. Her er vicevært på, så du slipper for alt det praktiske – og i stedet kan bruge tiden på det, der betyder noget. Ejendommen ligger luftigt og grønt, og prikken over i’et er den store, sydvendte altan, hvor solen rammer fra formiddag til aften – her får du virkelig et ekstra opholdsrum i sommerhalvåret. Til lejligheden hører privat kælderrum, og ejerforeningen råder desuden over gæstelejligheder der kan lejes for småpenge.
LEJLIGHEDEN:
Velindrettede 74 m2 med en planløsning, der bare fungerer. Her får du to gode værelser, det ene med walk in. En rummelig stue med direkte udgang til altanen samt et pænt og tidssvarende køkken og godt udnyttet badeværelse. Samtidig er der oplagt mulighed for at åbne op og skabe et lækkert køkken-alrum, hvis du ønsker en mere moderne indretning.
Som en ekstra detalje gemmer lejligheden på de originale gulve under det nuværende parket – en oplagt mulighed for at bringe endnu mere charme frem.
En lejlighed med både beliggenhed, potentiale og en altan, der trækker niveauet helt op.