OMRÅDET:
Lejlighedens beliggenhed kombinerer det bedste fra begge verdener her får I kort afstand til byens caféliv, restauranter og kulturtilbud, samtidig med at I bor lige ved Østre Anlæg. Havnemiljøet ligger også tæt på, hvor I langs vandet kan nyde de mange hyggelige etablissementer, der sætter ekstra farve på hverdagen. Praktikken er heller ikke glemt med gåafstand til indkøb og offentlig transport bliver hverdagen nem, og skal I længere væk, er der kort afstand til motorvejen både nord- og sydgående.
EJENDOMMEN:
Beliggenheden på 4. sal sikrer fred, ro og privatliv, samtidig med at I bliver en del af en veldrevet ejerforening med sund økonomi. Lejligheden har fået nye vinduer i 2014, hvilket er med til at holde varmeudgifterne nede. Til ejendommen hører en dejlig, grøn baggård, hvor I kan nyde udelivet i rolige omgivelser. Der er gode parkeringsforhold i området, og til lejligheden hører et loftsrum på 5 m2, som giver ekstra opbevaringsplads.
BOLIGEN:
Indenfor i lejligheden venter jer et lyst hjem med masser af potentiale og det perfekte projekt for jer, der ønsker at skabe noget helt særligt. Lejlighedens 70 kvadratmeter fordeler sig på en super planløsning uden spildplads, og de to regulære værelser og store stue gør den oplagt som både par- og delebolig. Køkkenet er funktionelt og venter blot på en opdatering, hvor I kan tilføje jeres eget personlige præg her er masser af plads til at skabe et moderne køkken med alt, hvad I har brug for. Badeværelset er velfungerende med en god bruseløsning og kan med en opdatering blive som nyt. Derudover er der et separat toilet med adgang fra fordelingsgangen.
Lejligheden er ideel som håndværkertilbud for jer, der ønsker meget bolig for pengene og muligheden for at sætte jeres eget præg på det hele. Her er rammerne til en skøn bolig nu mangler kun jeres personlige touch!