Dette charmerende og klassiske fritidshus , er beliggende på vandsiden i Egense kun ca 180 m fra Kattegat. Huset er beliggende i lukket og roligt vænge. Huset fremstår i pæn og original stand og har kun haft den ejer der lod det bygge og vil for mange være "et rigtigt" sommerhus. Huset er bygget med facade i træbeklædning samt tagdækning i eternit.
Sommerhuset er beliggende på 1.225 m2 grundareal, omkranset af fyrretræer etc. og henligger ugenert for omgivelserne.
Huset har et boligareal på 82 m2 samt garage på 22 m2. Til huset hører flere ureg. bygninger der overtages i den aktuelle stand.
Velkommen indenfor til rummelig forstue med et langbord hvor familien kan samles. Fra denne stue er adgang til det ene af husets 3 værelser. mellemgang , godt badeværelse , husets separate køkken med gennemgang til den store vinkelstue hvor der er installeret Morsø Brændeovn. Denne er fra før 2003 og skal skiftes ved salg. Den rummelige stue har stort vinduesparti mod sy samt udgang til stor overdækket terrasse med masser af plads til at nyde sommerhuslivet. Huset har flere terrasser, da der mod øst ved indgangen er terrasse mellem boligen og garagen.
Garagen til ejendommen er 22 m2 og opført i træ. Støbt bund samt eternittag som boligen. Ved nordsiden af garagen er etableret skur til haveredskaber etc. dette er ikke reg. i BBR. desuden findes 2 udhuse i haven. Førnævnte 3 bygninger er ikke reg i BBR og overtages i denne stand.
Ejendommen er tilkoblet off. kloak.
Huset sælges for dødsbo med sædvanlig ansvarsfraskrivelse.
Hadsundvej 26
9575 Terndrup