Lounsgaardvej 2 - 1280 kvm
Fritidsgrund med muligheder, beliggende på Louns Bredning i Lounsgaard Sommerhusområde.
Prisen er inklusive tilslutning til el og vand. Grunden er placeret i veletableret sommerhusområde. På grunden er der forskellig beplantning. Man vil således i forbindelse med opførelse af nyt sommerhus selv have indflydelse på i hvilket – og i hvor stort et omfang - man ønsker grunden fritlagt fra den eksisterende beplantning.
Skønt område med natur, skov og strand - alligevel mindre end 500 meter fra bygrænsen til Hvalpsund, hvor der hele sæsonen igennem er forskellige sommeraktiviteter. Hvalpsund er blandt andet kendt for færgehavnen med Hvalpsund-Sundsørefærgen samt sin smukke beliggenhed ved Limfjorden.
Lounsgaard Sommerhusområde ligger i den sydlige del af Limfjorden, midt på Lounshalvøen. Området er blandt landets mest naturskønne områder. Louns betyder læ og Lounsgaard Sommerhusområde ligger på læsiden af Louns Bredning. Halvøen er præget af bakker og skov, lange sandstrande og et fredet naturområde med sjælden vegetation fra istiden. Der er ikke langt til Hvalpsund med indkøb, restauranter og lystbådehavn. Der er kun ca. 15 kilometer Farsø, der er nærmeste større handelsby.
Lounsområdet består af fredet natur tæt ved skov og vand. Der er mange muligheder i området for badning, surfing, lystfiskeri, samt et utal af seværdigheder. Der er blandt andet kun 10 minutters gang til Danmarks ældste stråtagsbelagte herregård Hessel, der i dag fungerer som et museum.