Drømmer du om fredelige omgivelser, hvor naturen folder sig ud lige uden for vinduerne? Så er denne indflytningsklare villa fra 2006 måske dit næste hjem. Ejendommen er beliggende i den lille og idylliske flække Risgårde et sted hvor tiden står stille, og hvor kun dem, der kender området, finder vejen forbi.
Huset er placeret på en stor grund på hele 1.835 m2, som både byder på marker mod den ene side og en betagende udsigt over det åbne landskab og Limfjorden mod den anden. Her får du ægte landlig idyl men stadig med kort afstand til Farsø, hvor du finder indkøbsmuligheder, skole, sportshal og alt det nødvendige.
Ejendommen rummer mange kvaliteter både i funktionalitet og komfort:
Dobbeltgarage, fyrrum og skur giver gode opbevarings- og parkeringsmuligheder
Solfanger og ny varmepumpe sørger for energieffektiv opvarmning af hele huset
Bryggers med god plads og praktisk indretning
Badeværelse med bruseniche, toilet og vask i arrangement
Stue med store vinduespartier og en smuk udsigt til fjorden
Åbent alrum med et lækkert og funktionelt Invita-køkken
4 gode værelser, velegnet til både familie, gæster eller hjemmearbejde
Udestue, hvor du kan nyde omgivelserne året rundt
Denne bolig er ideel for dig, der ønsker at bo i fredelige omgivelser uden at gå på kompromis med komforten. Her er plads til både familieliv og fritid og udsigten, ja, den skal opleves.
Kontakt os for en fremvisning og mærk selv roen, lyset og udsigten i Risgårde.