Drømmer du om fred, natur og en bolig med masser af potentiale? Så tag et kig på denne landvilla på 123 kvm (jf. BBR) beliggende midt i det naturskønne område mellem Louns og Hvalpsund. Med hele 213 kvm udbygninger (jf. BBR) og en stor grund på 3.819 kvm, er der rig mulighed for at skabe dit helt eget fristed – hvad enten du søger helårsbeboelse eller en form for flexolig.
Ejendommen har ikke været beboet i en årrække og trænger til en kærlig hånd, men her er virkelig gode rammer for dig, der ønsker at sætte dit eget præg og skabe noget unikt. Omgivet af fred og ro – med nærmeste nabo i form af et hyggeligt sommerhusområde – får du et privat og ugeneret sted midt i naturens favn.
Ejendommen er indrettet med bryggers hvor der er oliefyr og fastbrændselfyr. Badeværelse. Mindre værelse. Køkken. Stor værelse. Stor stue. Forgang med trappe opgang til 1. sal hvor der i alt er 4 værelser 2 små og 2 store med kvist. Huset virker umiddelbart væsentlig større end 123 kvm, og der er formodentlig nogle kvm på 1. sal som ikke er registeret korrekt.
Området inviterer til et aktivt udeliv med fantastiske cykel- og vandreruter, hvor landskabet skifter mellem åbne marker, skove og fjordudsigter. I nærliggende Hvalpsund finder du både indkøb, gode spisesteder, færgeleje, lystbådehavn, fiskesø, stor legeplads med multibane – og ikke mindst en golfbane for de aktive. Både i Hvalpsund og Louns er der adgang til børnevenlige badestrande og badebroer, og som kulturelt indspark ligger den fredede herregård Hessel tæt på – i dag et charmerende landbrugsmuseum.
Her får du muligheden for at forene naturoplevelser, stilhed og kreativ udfoldelse – på en skøn plet i det vesthimmerlandske landskab.
Kontakt os i dag for en fremvisning – og lad drømmene begynde.