Drømmer du om et charmerende landsted med plads til heste, hobbyer eller erhverv? Så er denne skønne ejendom i Hyllebjerg noget for dig!
Ejendommen byder på en stor grund på 7.000 m2, hvor der allerede er etableret tre folde 1 med sand og 3 med græs perfekt til hestehold. Der er desuden en tidligere staldbygning med opbevaringsrum til sadler, vaskerum og et stort multirum, som kan anvendes til fx kursuslokale, gildesal, værksted eller andre formål. Der er registreret 50 m2 erhverv, hvilket giver mulighed for at drive virksomhed hjemmefra.
Et hjem med charme og moderne komfort
Hovedhuset fremstår moderniseret og indbydende med en stor hall-lignende entré, der elegant fordeler sig til resten af boligen. Her finder du et flot badeværelse med klinker, gulvvarme, bruseniche og badekar samt et rummeligt køkken-alrum med masser af lys og plads til samvær. Den store stue har en hyggelig brændeovn, og de fritliggende bjælker i hele huset skaber en varm og indbydende atmosfære. Der er desuden gulvvarme i hele stueetagen som giver en ekstra komfort.
På førstesalen er der i øjeblikket indrettet en repos og to store værelser, men planløsningen giver mulighed for nemt at etablere flere værelser efter behov.
Skøn beliggenhed i naturskønt område
Ejendommen ligger i Hyllebjerg, en lille by mellem Løgstør og Farsø, omgivet af smuk natur og med kort afstand til både skov og strand. Indkøbsmuligheder i Farsø nås på under 10 minutter.
Bemærk, at rundbuehal og stald ikke medfølger, men kan eventuelt tilkøbes.
Dette er en oplagt mulighed for dig, der ønsker et skønt landsted med plads til heste, erhverv eller andre drømme. Kontakt os for en fremvisning!