Højt beliggende villa i yderst naturskønne omgivelser kun 5 min. kørsel fra Farsø. Området er yderst varieret med både bakket landskab og skønne skovarealer lige udenfor døren.
Ejendommens grundareal udgør i alt 11.864 m2 og udgør en god grund med plads til udfoldelse.
Stuehuset er løbende og godt vedligeholdt og kan indflyttes umiddelbart og uden omkostninger for køber. Blandt andet er der nyere vinduer, nyere luft-til-vand-varmeinstallation og flotte massive trægulve i dele af stueplan.
Beboelsen er højt beliggende og med flot udsigt over det kuperede bakkelandskab ved Storholmen.
Stuehuset indeholder:
Stor og rummelig entre med adgang til badeværelse, stor stue med brændeovn og hvor en del af stuen er indrettet med gulvvarme og stort glasparti, der sørger for rigtig fint lysindfald, køkken og bryggers i forlængelse af hinanden, spisestue med trappe til 1. salen og 4 gode værelser. I udhuslængen, der er bygget sammen med beboelsen, er der indrettet badeværelse og sauna, ligesom der er diverse gode disponible rum til opbevaring og hobbybrug, værksted mv..
1. salen er indrettet i én stor stue, hvor der vil være mulighed for indretning af to værelser, hvis behovet er der.
Foruden den sammenbyggede udhuslænge er der et fritliggende udhus samt carport.
En ejendom for naturelskeren, der sætter pris på skønne idylliske omgivelser kun få min. kørsel fra Farsø.
Vil du se mere til huset? Vi vil meget gerne vise det frem, ring 70202511 eller send en mail til 9640@mailreal.dk, for at booke tid. Vi har åbent alle ugens 7 dage.