Moderne villa fra Menzer & Kristensen med udsigt til Limfjorden
BELIGGENHED:
Beliggenheden er ideel, hvis du vil kombinere natur og by. Fra Godenshøj er der kort vej til Nibes centrum med skole, butikker og fritidsaktiviteter og samtidig kun 25 minutter til Aalborg, når storbyen kalder.
Kort sagt: Et hjem med plads til både hverdagen og de små øjeblikke, hvor man kan trække sig tilbage og nyde udsigten, naturen og roen omkring huset.
BESKRIVELSE BOLIG:
Velkommen til Godenshøj 5 et moderne hjem med udsigt, funktionalitet og naturen lige udenfor døren.
Villaen er opført af byggefirmaet Menzer & Kristensen og har en gennemtænkt planløsning i to etager. I stueplan finder du fire gode værelser, et lyst badeværelse samt et rummeligt bryggers med plads til familiens hverdag. Her er også et multirum med hyggehjørne og vinkøleskab et oplagt sted til samvær eller afslapning.
På førstesalen åbner boligen sig med store vinduespartier og et fantastisk lysindfald. Her er stuen med panoramaudsigt over Limfjorden, et rummeligt køkken-alrum med plads til langbordet og direkte udgang til terrassen, hvorfra udsigten kan nydes i fulde drag. Forældreafdelingen har soveværelse med solopgang og skabsvæg samt eget badeværelse med både badekar og bruseniche.
Haven er anlagt med plads til både leg og udeliv. Her er græs til boldspil og trampolin, terrassemiljø til grill og afslapning samt en hyggelig bålplads, der indbyder til gode stunder under åben himmel. Den dobbelte carport med redskabsrum fuldender helheden.
En virkelig gennemført villa der SKAL opleves - ring straks 98 149 147 for fremvisning.