Velkommen indenfor i rummelig entré med gulvvarme og god plads til at tage imod gæsterne, hvorfra der er adgang til et godt værelse, samt fordeling til resten af huset.
Stueplan, hvor alle gulve, klinker og vægge er fra 2022, er endvidere indrettet med dejligt badeværelse fra 2021 med bruseniche og gulvvarme, virkelig skønt køkken-alrum, hvor der i køkkenafdelingen med elementer fra 2008 er gulvvarme og masser af bord- og skabsplads. I alrummet er der plads til langbordet, hvor du kan samle familie og venner til mange hyggelige timer foran den hyggelige brændeovn. Fra alrummet er der endvidere adgang til skøn lys stue med gulvvarme og et dejligt lysindfald fra det store sydvendte vinduesparti. Her er der god plads til at familien kan slappe af i sofagruppen. Fra stuen er der udgang til virkelig skøn sydvendt terrasse og have.
på 1. sal er alt fra 2015 og der er loft til kip, hvilket giver en skøn rumfornemmelse. Her er der stort repos som kan bruges til kontor, gamerrum eller andet. Der er skønt stort soveværelse og værelse der i dag er indrettet som walk-in-closet. Endelig er der badeværelse med bruseniche og gulvvarme.
Kælderen er indrettet med endnu et dejligt badeværelse med bruseniche, samt 3 store disponible rum der i dag er indrettet til gæsteværelse, værksted og depot.
Som nævnt er der stor skøn sydvendt terrasse, hvor du kan hygge dig og slappe af, mens du følger med i børnenes leg, boldspil og trampolin, som der er masser af plads til i den virkelig skønne store lukkede og ugenerte have.