På Fyrremose 152 finder du dette hyggelige og velholdte sommerhus på 50 m2, beliggende i det eftertragtede sommerhusområde Skovmose på Sydals. Her får du en skøn beliggenhed med kort afstand til den børnevenlige strand og den smukke natur, der kendetegner området.
Sommerhuset byder på en dejlig atmosfære og indretning, der er perfekt til afslapning og samvær. Du træder ind i en entré, som åbner sig op til sommerhusets hjerte – det lyse køkken alrum og stue i ét. Køkkenet ligger praktisk i vinklen, så det er afskærmet men stadig en integreret del af opholdsrummet. Her er der ægte sommerhusstemning med plads til både madlavning, hygge og spil ved spisebordet. Fra stuen er der direkte udgang til den skønne terrasse, hvor du kan nyde solen og de rolige omgivelser.
Derudover rummer sommerhuset to gode værelser samt et badeværelse med bruser – alt, hvad du har brug for til en afslappende ferie ved kysten.
Udendørs venter en dejlig grund med gode rammer for leg og udeliv, samt et hyggeligt terrassemiljø, hvor du kan samle familie og venner til grill og lange sommeraftener.
Skovmose er et populært sommerhusområde kendt for sin fredelige atmosfære, smukke strand og naturskønne omgivelser. Her finder du aktiviteter for hele familien – blandt andet en minigolfbane i området. Inden for kort afstand ligger indkøbsmuligheder og en bager, og ønsker du byliv og kultur, er der ikke langt til Sønderborg, som byder på gode shoppingmuligheder, hyggelige caféer og spændende seværdigheder.
Alt i alt et ideelt sommerhus for dig, der drømmer om fred og ro i naturskønne rammer – tæt på både strand, indkøb og byliv.
Se inspirationsbillederne til sidst i fotoflowet