Drømmer du om et moderne sommerhus med plads til hele familien, skønne uderum og en attraktiv beliggenhed i Skovmose? Dette dejlige sommerhus fra 2020 på 91 m2 byder på et fantastisk opholdsområde med loft til kip, 3 gode værelser, to badeværelser og en rummelig hems. Med kort afstand til både strand og natur samt et stort udlejningspotentiale er dette sommerhus den perfekte kombination af afslapning og investering.
Man bliver budt velkommen i en rummelig entré og gang med god plads til vaskefaciliteter. Herfra er der adgang til to lyse og indbydende værelser samt et badeværelse med bruseniche en perfekt indretning til et børneafsnit med eget bad. Fra gangen åbner huset sig op i et stort, lyst og luftigt køkken-alrum og stue ud i ét med loft til kip og store vinduespartier som skaber et fantastisk lysindfald og en hyggelig sommerhusstemning. Fra alrummet er der direkte udgang til den skønne terrasse, der binder inde- og udeliv sammen.
Sommerhuset byder desuden på endnu et rummeligt værelse samt et ekstra badeværelse med både bruseniche og badekar en praktisk løsning for både familie og gæster. Fra gangen leder en trappe op til en rummelig hems, der kan indrettes som et hyggeligt ekstra opholdsrum.
Udenfor venter en skøn terrasse, hvor man kan nyde solen og de lange sommeraftener. Den dejlige have giver mulighed for leg og afslapning, og et skur sikrer god opbevaringsplads til b.la. havemøbler og cykler.
Beliggenheden i Skovmose er ideel for både afslapning og aktiviteter. Her finder du en af områdets bedste strande, hvor du kan bade, solbade og gå lange ture langs vandet. Skovmoses smukke natur byder på skov og marker, og for de aktive er der mulighed for et slag minigolf. Samtidig er der kort afstand til byens faciliteter, så du har alt, hvad du behøver, inden for rækkevidde.
Dette sommerhus er den perfekte ramme om ferier med familie og venner hvad enten du drømmer om at bruge det selv eller leje det ud. Kontakt os for en fremvisning og oplev selv dette skønne sommerhus i Skovmose!