KOM OG SE DET FÆRDIGBYGGEDE HUS TIL ÅBENT HUS PÅ SØNDAG
I det eftertragtede Gl. Strandvejskvarter i Humlebæk udbydes nu et nyopført og gennemført kvalitetsbyggeri bestående af arkitekttegnede halvt dobbelthuse. Boligen er opført i kvalitetsmaterialer og har selvstændig indkørsel fra Gl. Strandvej. Ejendommen sælges uden bopælspligt.
Boligen er indrettet med lyse, højloftede rum og har et moderne og funktionelt planløsningsdesign. Indeholder 4 værelser, to badeværelser, stuer en suite samt et rummeligt køkken/alrum med glaskarnap. Der er gulvvarme i hele boligen, opvarmet via energieffektiv jordvarme. Byggeriet opfylder kravene til Energimærke A2020.
Til ejendommen hører selvstændig matrikuleret grund på 618 m2. Der er mulighed for tilkøb af carport eller garageanlæg.
Ejendommen er beliggende i et fredeligt og naturskønt område, fjernt fra trafikstøj, men stadig med kort afstand til både indkøb, skoler, station, Øresund, Gl. Humlebæk Havn og kulturelle tilbud som Louisiana. Baglandet byder på rekreative muligheder ved Krogerup og Årstiderne.