Ejendommen på Jernbane Allé 6 i Espergærde har gennemgået en omfattende renovering i 2024 og 2025 og fremstår nu som fire eksklusive ejerlejligheder, hvor der er lagt vægt på kvalitet, funktionalitet og æstetik i alle detaljer. Renoveringen har omfattet både bygningens indre og ydre, og resultatet er moderne, indflytningsklare boliger i en klassisk og charmerende ramme.
Lejligheden er på 130 m2 og fordelt over to etager. Boligen er gennem renoveret og indrettet med lyse, åbne rum og et stilrent materialevalg, hvor der er skabt en tydelig sammenhæng mellem de forskellige rum. Ved ankomsten mødes man af et smukt velholdt palæ omgivet af en stor park med plantagetræer, skulpturer, gode parkeringsforhold og gangarealer. En flisebelagt sti fører op til hovedindgangen, og på bagsiden af huset findes en trappeopgang, som leder til den originale hoveddør. Her træder man ind i en elegant hall med marmorbelægning, hvor kvalitet og arkitektonisk respekt for bygningens historie går hånd i hånd.
I underetagen finder man et moderne køkken udført i mørkt træ, komplet med messingdetaljer og en eksklusiv bordplade i natursten. Køkkenet ligger i åben forbindelse med et hyggeligt spiseområde, hvorfra der er udgang til en lille altan med udsigt over de grønne haver. De store vinduer sikrer et generøst lysindfald. Stue og spisestue ligger i åben forbindelse, og på samme etage findes også et soveværelse samt et badeværelse, der er holdt i lyse naturfliser med et badeværelsesmøbel i mørkt træ – et designvalg, der viderefører boligens stringente stil.
Fra entréen fører en trappe op til øverste etage, hvor to rummelige værelser med skråvægge giver ekstra plads og anvendelighed. Etagen rummer også endnu et badeværelse, udført i samme elegante stil som det nederste. Hele boligen fremstår som en harmonisk helhed, hvor der ikke er gået på kompromis med hverken funktionalitet eller æstetik.
Ejendommen ligger centralt i Espergærde med kort afstand til både bymidten, indkøbsmuligheder, skoler, offentlig transport og strand. Til lejligheden hører desuden tre private parkeringspladser, hvilket er en væsentlig fordel i et område med begrænset parkering. Her får man en sjældent udbudt bolig, hvor moderne komfort og klassisk elegance mødes i en af Espergærdes mest attraktive og rolige adresser.