Herskabelig lejlighed, med et tinglyst areal på 192 m2 (heraf 137 m2 boligareal), som byder på en sjælden kombination af lejlighed, tagterrasse, egen parkering og have og en beliggenhed, på en af det gamle Espergærdes mest eftertragtede adresser.
Beliggenheden kunne ikke være mere ideel: Kun få minutters gang til stranden, havnen og Egebæksvang skov, hvor du kan nyde både natur og fritidsaktiviteter. Med fem minutters gåafstand til Espergærde Skole, Kystbanestationen og Espergærde indkøbscenter, har du ydermere "alt det praktiske", lige ved hånden. Toftevej ender "blindt" og har græsrabatter på begge sider af vejen, hvilket skaber en fredelig og privat atmosfære. Der er direkte adgang til det integrerede stisystem i den gamle bydel, som er ideelt til både gående og cyklister.
Lejligheden er fordelt på en lys og rummelig planløsning med store vinduespartier, åbne og højloftede opholdsrum, der sikrer et naturligt lysindfald og giver en flot udsigt over de naturskønne omgivelser og med "glimt" til Øresund. De smukt bevarede detaljer fra bygningens oprindelse skaber en unik og stilfuld atmosfære. I dette rolige og familievenlige kvarter er der garanti for trivsel og en høj livskvalitet i dagligdagen for både børn og voksne.
Lejligheden indeholder: Entré med garderobeplads og trappe op til lejligheden. Repos og dør til mellemgang, med trappe videre op til de to store disponible rum på 2. sal. Vender man trappen rundt, så der er opgang fra reposet, vil man komme op midt i etagen og der kan etableres to separate rum, i stedet for gennemgangsværelser og måske et toilet.
Mellemgang til badeværelser med kar og brus og vaskefaciliteter. Stort hjørneværelse, indrettet som soveværelse. Stort køkken med spiseplads. Stue med karnap og stuk. Afdeling med soveværelse og brusebadeværelse, samt adgang til stort walk-in-closset. Endvidere udgang til stor tagterrasse med flot udsigt over det gamle Espergærde og Egebæksvang.
Til lejligheden hører også egen parkeringsplads lige foran entrédøren, kælderrum og eget havestykke.