På en stille lukket vej i et fredeligt kvarter udbydes denne dejlige gulstensvilla opført i brændte mursten.
Her får I en rummelig bolig i 2 plan med masser af plads, privatliv og funktionelle løsninger – perfekt til den moderne familie.
Villaen har indgang fra både kælder og stueplan. I får masser af plads med to etager, som begge har en særdeles god indretning. I stueplan har I et dejligt, rummeligt og lyst køkken-alrum med et detaljeret, landligt køkken og plads til spisesektion. Køkkenet ligger i åben forbindelse med opholdsstue med adgang til den lukkede ugenerede have.
Fra køkken/alrum er der adgang til en charmerende pejsestue i rustik stil som er åbent til kip og med direkte udgang til sydvestvendt overdækket terrasse – perfekt til hyggelige sommeraftener.
Opholdsstuen har, ud over et imponerende vinduesparti, udgang til endnu en terrasse.
Med 3 værelser, hvoraf det ene er oplagt forældresoveværelse med eget bad og walk-in-closet, er der fine forhold for familien. Børnene kan nemlig fordele sig i de resterende to værelser som ligger tæt på endnu et badeværelse.
Den anvendelige kælder bidrager med yderligere et disponibelt rum, kontor, vaskerum og viktualierum. Fra kælderen er der kun 2 skridt til den første af boligens 2 garager. Hvilket betyder at man kan gå tørskoet fra garagen og ind i boligen.
Grunden byder på hele 3 skønne terrasser, bålplads og en ugeneret, indhegnet have, hvor der er ro til både afslapning og hyggelig stunder med familie og venner. Haven er nem at vedligeholde, og boligen er ganske velholdt, og fik senest skiftet tag og opsat zinktagrender i 2019.
Ejendommen ligger kun 5 minutter fra både skole og fritidsaktiviteter samt tæt på indkøbsmuligheder. Med kun 2 km til motorvejen når I nemt til både København og Odense.
Der er gåafstand til naturområder med skov, søer og fredfyldte gå-løbe og cykelruter. I har ydermere kort afstand til en dukkert i Skjolden ved Sorø sø.
En funktionelt og charmerende bolig med masser af plads, og privatliv og en attraktiv beliggenhed.
Alleen 11B
4180 Sorø