I den lille landsby Slots Bjergby syd for Slagelse ligger denne nydelige murstensvilla fra 2008. Den børnevenlige beliggenheden er god med korte afstande til alle hverdagens behov, og indretningen med separate sektioner til børn og voksne såvel som lyse, indbydende opholdsrum er der heller ikke en finger at sætte på.
I bosætter jer i bunden af et lukket vænge ud til åbne marker, og til den anden side er der ikke mere end lidt over en kilometer til Hashøjskolen. Pasningstilbud er også let tilgængeligt, og hvad I ikke finder her, når I hurtigt i Slagelse, hvor I ligeledes kan tage for jer af alt fra gode idrætsfaciliteter til alskens kulturarrangementer. Bemærk, at motorvejen også er inden for overkommelig rækkevidde.
Udefra toner villaen frem med en gul murstensfacade og et mørkt, valmet tag. Inden døre fortsætter den enkle æstetik i det markante køkken-alrum. Køkkenet er udført med fine, hvide skabsfronter og en stenbordplade ved kogeøen, mens der i spisesektionen er masser af lys og luft. I den tilstødende stue genfindes samme formidable stemning, og takket være den rigelige plads er der mange indretningsmuligheder.
I tillæg til de to opholdsrum består boligen af i alt fire værelser. Det ene er et oplagt forældresoveværelse med direkte adgang til et badeværelse med kar og brus, mens I herudover tilgodeses af endnu et badeværelse og et praktisk bryggers.
Haven er anlagt med fine terrasser. Der er både flisearealer med og uden overdækning, og den grønne del af grunden er meget nem at passe. Ved indkørslen ses en dobbeltcarport og et skur.
Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller yderligere information allerede i dag.
Klosterbanken 1
4200 Slagelse