I idylliske omgivelser lige nord for Ruds Vedby ligger denne fine landejendom, hvor I får masser af udfoldelsesmuligheder. Der er tale om en firelænget gård, som udover stuehuset består af store, brugbare udbygninger med mange anvendelsesformål. Særlig hestehold er oplagt, idet der er fire bokse i staldbygningen, og i den fritliggende maskinhal venter et veludstyret værksted med støbt gulv og lift.
I ankommer til ejendommen via en smuk allé, som deler sig i to og giver adgang til henholdsvis maskinhallen og hovedbygningerne. De anseelige udbygninger og grundarealet på godt 2,2 hektar bidrager med ekstra rum til både pladskrævende hobbyer og erhverv, hvad enten I drømmer om at udfolde jer kreativt, rode med maskiner eller holde husdyr.
Staldbygningen, som er afsat til en garage, fire hestebokse og to disponible rum, er oplagt til heste, og til det formål får I også to græsfolde og en uudnyttet ridebane. Hallen med værksted er til gengæld oplagt til biler og andre store maskiner.
Stuehuset er et klassisk eksemplar fra 1890, som løbende er blevet renoveret. Især førstesalen, som står flot, da den blev indrettet i 2025 med en repos og to gode værelser. Også i stueetagen, som rummer et køkken-alrum med dagligstue i åben forbindelse samt et badeværelse, et bryggers og et værelse, er der sket lidt. Det inkluderer nyere gulve fra 2018/2019 og en modernisering af badeværelset i 2019/2020. Imidlertid kan I med fordel sætte jeres eget præg på boligen.
Ude venter ugenerede udemiljøer med udsigt over markerne samt en veletableret have med høje, gamle træer. Beliggenheden er kendetegnet af landlig idyl og natur i form af opdyrkede marker og fantastiske skovområder. Samtidig når I hurtigt byens bekvemmeligheder i Ruds Vedby, og det tager blot 20 minutter at køre til Slagelse.
Klosterbanken 1
4200 Slagelse