Velkommen til Hørkærhaven 15 i Ubby. Her får du en velbygget 1-plans villa opført med murede facader i gule sten, rødt betontegltag og vinduer med energiruder. Villaen har en fin varmeøkonomi baseret på fjernvarme med gulvvarme i hele boligen.
Indrettet med bl.a.: Bryggers med klinkegulv, bordplads og vask, teknikskab til installationer og plads til vaskemaskine/tørretumbler, entre/fordeling med garderobeskabe, stort soveværelse med skabsvæg, værelse med skabsplads, kæmpe badeværelse med lyse fliser fra gulv til loft (rengøringsvenligt), bruseniche og et stort skab med vask. Lyst delvist åbent køkken med lyse låger i hvid/bøg, masser af god skabs- og bordplads, tæt på den dejlige spisekrog med plads til mange gæster, regulær og stor stue evt. med mulighed for etablering af et ekstra værelse. Trægulve i stue og værelser.
Fra stuen er der udgang til en dejlig udestue, hvor der er det skønneste kig ned i haven samt dør ud til en stor fliseterrasse. Carport, masser af udhusplads og pæne flisebelægninger i indkørsel og omkring villaen.
Haven har alle dage været ejers store passion, den er smuk og varieret, såvel i farver som i valg af planter. Der er et lille vandløb med bro over, pavillon til hygge samt et meget aktivt dyreliv.
EN SKØN 1-PLANS VILLA MED EN FANTASTISK HAVE I ET ROLIGT VILLAKVARTER - INDFLYTNINGSKLART !!