Der følger masser af natur med "Mosely", som er en 1 plans villa, der ligger omgivet af egen skov med kæmpe træer, varierende beplantning, græsplæne, vandhul og meget mere. Det vrimler nærmest med dyreliv lige uden for egne vinduer, og den store grund giver mulighed for leg eller klatring i træerne, shelter, natursti eller bare ren nydelse.
Selve boligen er i 1 plan og er indrettet med velholdt køkken fra 2012 med lyse elementer og delvist åbnet mod stuen, stort opholdsstue med lysindfald fra 3 sider og dejlig udsigt til skoven og dyrelivet, 3 soveværelser, entre/gang, pænt badeværelse fra 2012 med grålige fliser, bruseniche og gulvvarme samt baggang. Lyse klikgulve.
Boligen opvarmes med oliefyr og brændefyr. Og de mange store træer gør, at man kan være helt selvforsynende med brænde.
Der er indlagt fibernet.
Sammenbygget med boligen ligger udhus/værksted med fyr- og vaskerum samt en carport.
På begge sider af boligen er der anlagt 2 store fliseterrasser, hvor både sol, dyreliv og ro kan opleves. Så her er alle muligheder for en skøn grillaften med god mad og drikkelse.
LEV LIVET I "DET LILLE HUS I SKOVEN"