Centralt i Ubby sælges en rummelig 1 1/2 plans villa, opført med filtsede facader, taget er med skifereternit, døre/vinduer med energiglas. Indrettet med bl.a.: Entre med god trappe til 1. sal, stor vinkelstue med godt lysindfald, åbent køkken med lyse elementer og masser af skabs- og bordplads, værelse, flisebadeværelse med bruseniche og 2 håndvaske. 1. sal: Stue med ovenlysvinduer, rummet kan evt. opdeles til et ekstra værelse, soveværelse og stort værelse. Kælder som vaske- og teknikrum. Til beboelsen hører have, der er let at holde. Der medfølger et areal, som er beplantet med nåletræer.
Separat muret værkstedsbygning på 165 m2 med port, nyere eternittag (ikke asbest ), det meste af arealet som et stort rum, højt til loft med plads til en lift. Separat muret bygning med nyere eternittag (ikke asbest ). Indrettet med entre, badeværelse med bruseniche og resten af arealet som et stort rum, tidligere firmakontor med plads til mange kontorarbejdspladser. Stort parkeringsareal med let adgang for en lastbil.
Der er registreret en V1 og V2 forurening på matriklen med bygningerne. Det betyder, at køber ikke kan opnå realkreditbelåning. Spørg ejendomsmægleren om yderligere oplysninger.
MASSER AF PLADS MIDT I UBBY SOM BOLIG/ERHVERV - EVT. SOM UDLEJNINGSEJENDOM !