Meget praktisk indrettet pænt ende-rækkehus på 91 m2 med god indretning.
Indrettet med 2 gode værelser med skabe, nyere badeværelse med gulvvarme og plads til vaskemaskine, entre med skabe, spisekøkken og stor opholdsstue med udgang til terrassen.
Der er parketgulve i opholdsrum. Boligen opvarmes med varmepumpe, og der er indlagt fibernet.
God placering i udstykningen med mulighed for parkering tæt ved boligen.
Haven er meget, meget nem at passe med en mindre græsplæne, frugttræer og buske. Der er en østvendt terrasse med god udsigt i haven og en vestvendt gårdhave med overdækket terrasse foran boligen. Haven er lukket med hegn/hæk. Der indgang via låge til gårdhaven.
Ved gårdhaven ligger godt udhus, hvor der er plads til opbevaring eller et lille værksted.
Ruds Vedby er en hyggelig stationsby med et rigtig godt foreningsliv, friluftsbad, daginstitution, skole, sportshal og indkøbsmuligheder. Byen har gode tog og busforbindelser. Byen ligger mellem Sorø, Slagelse og Kalundborg (Novo Nordisk).
Det tager kun 10 min. at gå til skoven ved Enemærket, og ca. 20 min i bil til stranden ved Mullerup havn.
Der medfølger ret til at bygge en carport på den fælles parkeringsplads efter nærmere aftale. Velfungerende grundejerforening med lille fællesareal med have og bænke.
MEGET PRAKTISK BOLIG - SÅ HER KAN MAN BO NEMT OG BEKVEMT