Kom med en tur til Mogenstrup, hvis I er på udkig efter et dejligt hjem til familien, som samtidig ligger tæt på alt det, I får brug for i dagligdagen. Ejendommen står tom og er sådan set klar til indflytning, så I blot kan rykke direkte ind og finde jer til rette på tværs af en stor stue, et køkken, tre værelser og et badeværelse. I får dertil et disponibelt rum i kælderen samt masser af sol på terrasserne.
Ejendommen breder sig over to plan og et boligareal på 168 kvm. Rundturen starter i entréen, der på venstre hånd giver adgang til et pænt badeværelse med bruseafsnit, mens I ret fremme træder ind i det betragtelige, vinkelformede stuemiljø. Atmosfæren er lys og imødekommende takket være behagelige lysindfald, og dér har I snart arrangeret både spiseafsnit og de hyggelige sektioner med bløde møbler. Køkkenet ligger tilstødende og giver mulighed for at indrette en spiseplads.
På førstesalen udfolder værelsesafdelingen sig, som består af et stort soveværelse og to fine børneværelser. Heroppe finder I også et toilet, og I kan desuden inddrage reposen i indretningen som eksempelvis et læsehjørne eller til hjemmekontoret.
Udenfor kan I se frem til en vestvendt terrasse direkte ud for stuen, hvor I nyder sommerens grillmiddage med venner og familie. På gårdspladsen er der sol morgen og aften, og i forlængelse heraf har I en god udbygning med flere anvendelsesmuligheder. Jorden er stykket fra, så haven er ikke så stor, men det havestykke, I har, er både kønt og hyggeligt.
Beliggenheden er fortrinlig for børnefamilien, der kan se frem til gåafstand til indkøb, børnepasning, bussen og de grønne omgivelser i Kirkeskov. På cykel tager det heller ikke mange minutter, før I rammer hverken skolen eller byens fine idrætsfaciliteter.