Her finder du den rigtige sommerhusstemning med hygge både inde og ude. Sommerhuset er opført i flot sortmalet træ med hvide vinduer.
Beliggenheden er helt i top med kun 6 minutters gåtur til den lækre badestrand, og kun en smule længere til restauranterne og indkøb.
Sommerhuset er beliggende på egen grund på 155 m2, og indeholder 39 m2, fordelt på fint køkken i åben forbindelse med stuen, hvor der både er spiseplads og sofaafdeling. Der er et værelse i forlængelse af stue. Toilet er separat i udhuset på 3 m2.
Fra stuen er der udgang til en skøn træterrasse. Haven er solrig, ligger ugenert og er nem at holde.
Karrebæksminde byder på et helt specielt miljø på siderne af kanalen fyldt med gode restauranter, bager, slagter, tøjbutikker, supermarkeder (Spar og Netto), fiskehandlere, røgeri m.m.
Sommeren igennem afholdes mange arrangementer bl.a. Skt. Hans aften, live koncerter, sportsstævner, loppemarked hver lørdag, fiskernes kutterræs, Smag på Karrebæksminde og andre hyggelige events. Karrebæksminde har hele 3 lystbådehavne, vinterbadeklub med sauna, fiskerimuseet samt minigolfbaner.