På en rolig beliggenhed i Holmegaard finder du denne rummelige og charmerende villa, som byder på en god planløsning med plads til hele familien. Her får du et hjem med masser af muligheder, funktionelle rum og en indretning, der passer perfekt til både hverdag og hyggelige stunder.
Boligen har en entré, hvorfra der er adgang til et af husets to badeværelser samt et praktisk bryggers. Det store køkken ligger centralt placeret og har en god sammenhæng til spisestuen – ideelt til samvær og fælles måltider. Herfra er der adgang til den store stue, som med sin generøse størrelse giver rig mulighed for at indrette både sofa- og opholdsafdeling.
På førstesalen finder du boligens værelsesafdeling med hele fire værelser, som giver fleksibilitet til både børneværelser, kontor eller hobbyrum. Derudover er der et repos, der binder etagen fint sammen og kan anvendes som en lille hyggekrog eller ekstra opbevaringsplads.
Her får du en villa med plads til at skabe netop det hjem, du drømmer om – og med sin beliggenhed i Holmegaard er du tæt på både natur og hverdagens nødvendigheder.