OMRÅDET:
I hjertet af den charmerende gamle del af Gilleleje – få skridt fra Østmolens livlige havnemiljø og våde tær – finder man denne moderne villa.
Her får man det bedste af begge verdener: Tæt på byens puls med caféer, Restauranter, indkøb og kulturelle oplevelser, samtidig med at man nyder roen og havets nærvær lige udenfor døren. En sjælden mulighed for en adresse, hvor beliggenhed og livsstil går op i en højere enhed.
EJENDOMMEN:
Skøn ejendom, som er totalt renoveret 2005 - 2007.
Pragtfuld flisebelagt gårdhave med skønne bede og hyggesteder, herunder en hyggelig havestue (ikke på BBR).
Godt udhus/værksted samt cykelskur.
Egen parkering inde på grunden.
INDRETNINGEN:
Huset indeholder: Stor entre med klinkegulv samt flot trappe til 1. sal. Et virkelig skønt køkken/alrum, der oser af hygge og med god plads. Køkkenet er med hvide Invita elementer og flot træbordplade. Her er klinkegulv og udgang til gårdhaven. Velindrettet bryggers med indgang fra gårdhaven, god skabsplads, bord og klinkegulv. Rigtig pænt badeværelse med bruseniche, bord med vask og skabe samt klinkegulv. Værelse i en god størrelse. Lys opholdsstue med udgang til gårdhaven. Hele stueetagen har gulvvarme.
På 1. sal kommer man op i en superb udsigtsstue med udgang til balkon, som også har masser af udsigt mod vandet og havnen. Stuen har trægulv samt loft til kip og synlige oprindelige bjælker. Stort soveværelse med adgang til walk-in-closet. Her er trægulv, synlige gamle bjælker samt meget skunkplads. Stort værelse med trægulv. Toilet med håndvask.
Der er adgang til en lille kælder/teknikrum fra gårdhaven.
GENEREL STAND:
Dette er virkelig en ejendom, hvor man bare føler sig hjemme med det samme. Her er meget indbydende og en skøn atmosfære!
R359
Vesterbrogade 17B
3250 Gilleleje