OMRÅDET:
Ejendommen ligger med kort gå/cykelafstand til fine indkøbsmuligheder i Blistrup samt cykelafstand til skole og sport. Cykel/gangsti til Blistrup og Smidstrup.
Her er 3 km. til stranden og 6 km. til Gilleleje - også cykelsti hertil. 20-25 km. til Hillerød.
EJENDOMMEN:
Mulighedernes ejendom! Skal der være heste, erhverv, værksted eller hobby?
Hele ejendommen har gennemgået en meget omfattende ombygning og renovering - både ude og inde. Hyggelig terrasse og ugeneret flisebelagt gårdhave.
Består af hovedhus - villa i 1½ plan, en stor fin erhvervsbygning på 148 kvm med flere rum samt en bygning (garage/depot) med støbt gulv på 47 kvm. Derudover et udhus på 26 kvm. opført i 2017. Gode parkeringsarealer.
Skøn og velpasset have med legefaciliteter (legehus og gyngestativ) og med marken som nabo.
Meget stort græs- og grusareal, som eks. kan bruges til en stor boldbane - eller......?
INDRETNINGEN:
Villaen indeholder: Stor entre/hall med mange skabe, klinkegulv med varme og trappe til 1. sal. Dejligt og meget stort køkken fra 2015 med hvide elementer og klinkegulv med varme. Meget stort bryggers med mange skabe og klinkegulv med varme. Hyggelig opholdsstue med plads til både spiseafdeling og sofaafdeling. Lækkert badeværelse fra 2020 med fine detaljer, stort badekar samt klinkegulv med varme.
På 1. sal er der et stort møblerbart repos samt 3 store værelser med god udsigt over marker.
GENEREL STAND:
En stor fin og velholdt ejendom med virkelig mange muligheder - kun fantasien sætter grænser!