EJENDOMMEN:
Er du til udendørs livet ...er denne bolig stedet for dig. Her får du din egen oase med et utal af spændende læ-kroge, terrasser og opholdsarealer i dejlig omgivelser præget af flotte og spændende blomster, træer og buske. Du får dit eget rummelige og autentiske sommerhus der matcher omgivelserne. Her får du også adgang til flere praktiske udhuse, overdækninger, orangeri, carport og drivhus - kun fantasien sætter grænserne for brugen af disse.
INDRETNINGEN:
Et ualmindeligt rummeligt sommerhus hvor du har mulighed for at få hele 4 separate soveværelser. Entre med klinkegulv og vaskemaskine. Pænt badeværelse med bruseplads. Rummeligt lyst køkken med massive træbordplader samt rigeligt skabs- og bordplads. 2 hyggelige soveværelser. Rummelig opholdsstue med udgang til den ene overdækkede terrasse og haven. Stort soveværelse og gennemgangsværelse som kan blive husets 4 soveværelse. Praktisk depotrum.
GENEREL STAND:
Både hus og have fremstår i fin stand med er hav af muligheder for at få et sted til afslapning og ro i pagt med naturen.
OMRÅDET:
Beliggende i hyggeligt og roligt sommerhus kvarter i Smidstrup - næsten for enden af en lille lukket vej. Her er ca. 800 m. til indkøb og 5,5-6,0 km. til Gilleleje Centrum og den hyggelige Havn. Stranden finder du lidt over 1,0 km. væk.