Nu har du chancen for at få fingrene i en af de øverst beliggende lejligheder i attraktive Geelskovparken. Lejligheden er i original stand, I har derfor muligheden for at sætte jeres helt eget præg. Samtidig bor I særdeles naturskønt med Geelskov lige udenfor hoveddøren.
Lejligheden er indrettet med en dejlig lys og rummelig stue. Der er gulv-til-loft vinduesparti mod syd og skydedør ud til den kæmpestore terrasse. Her kan solen og udsigten til skov nydes fra morgen til aften. Køkkenet er originalt med god skabs- og bordplads, badeværelset er ligeledes originalt med badekar. Herudover et lyst værelse mod syd samt et garderoberum.
Attraktiv ejendom fra 1972 med gode naboer og et godt fællesskab – et miljø hvor man passer på hinanden og hygger sig sammen. Der er mulighed for fælles gåture og meget andet. Der er brugsret til et væld af parkeringspladser. Der er også mulighed for ladning til el-bil med abonnement gennem foreningen. Der er brugsret til kælderrum, cykelparkering i aflåst kælder, fitnessrum og fælleslokale. Der er masser af grønne områder med borde/bænke og med petanque bane.
Området byder på naturskønne omgivelser med Geelskov, Ravnholm, Mølleåen og Brede Sø lige i nærheden. Brede Station, med de hyggelige og populære spisesteder som Brede Spisehus og Høkeren, er ligeledes inden for kort afstand. Indkøbsmulighederne er mange med både Virum Torv og Geels Plads ca. 1 km væk, hvor også Virum Station befinder sig.