OMRÅDE:
Attraktivt og børnevenligt kvarter. Lukket blind vej. Gåafstand til Trørødskolen og Trørød Børnehus. Samme til Trørødparken. Tæt på natur med Trørød Skov. Nem adgang til offentligt transport samt god infrastruktur med motorvej til København eller videre nordpå.
INDRETNING:
Praktisk overdækket indgangsparti. Entré med klinkegulv. Stort gæstetoilet med afløb (Mulighed for etablering af bad). Stor vinkelstue med åben pejs og udgang til fantastisk udestue både fra spisestue- og opholdsstuedel. Stuen er lys med vinduer mod flere verdenshjørner. Åbent køkken med god skabs- og bordpladeplads. Fordelingsgang med adgang til stort værelse (Oprindeligt 2 - kan genetableres) med indbyggede skabsvægge i begge sider. Endnu et værelse med godt lysindfald. Stort flisebadeværelse med både kar og brus. Stor udestue med vinduesfacade i fuld bredde. Herfra udgang til haven og pool-området. Fra entréen er der nedgang til højloftet underetage (Ej godkendt til beboelse) med mange yderst brugbare kvadratmeter. Egen indgang. Stort hobbyrum med vinduer over terræn. Stort bryggers og teknikrum med skabe og vaskemaskine samt tørretumbler. Disponibelt rum. Flisebadeværelse med separat brus. Depot/viktualierum.
EJENDOMMEN:
Gedigent opført ejendom med fantastisk have som er stor og ugenert. Da det er et enderækkehus er der mulighed for at gå rundt om sit hus fra forsiden til bagsiden. Indkørsel med plads til bil. Praktisk garage med indkørsel fra bagsiden - God til opbevaring eller cykler. Haven er lukket, charmerende og byder på stor swimmingpool til de varme sommerdage. En rigtig skøn oase. Der er monteret solceller på taget. Stor og dejlig udestue.
En spændende ejendom med en god beliggenhed og mange muligheder.
Absolut et besøg værd!