Attraktivt område med små lukkede veje. Omgivet af skøn natur med både Karresbækstorp Skov, åbne marker og friarealer samt Karrebæksfjord, hvor bl. a. Gavnø Slot ligger på en ø. Karrebæksminde er charmerende og en rigtig havneby med lystsejlere, ishus og populære fiskerestauranter langs havnen. Græshoppebroen fører videre ud på Enø som byder på sandstrand og uberørt natur. Kun 10 kilometer til Næstved By som byder på både historie, kultur og shopping.
Denne fritidsbolig er helt unik. Arkitekttegnet og gedigent opført. Spændende løsninger og et helt særligt lysindfald. Rummelig og god indretning med entré. Praktisk bryggers med vaskemaskine og fryseskab. Pænt flisebadeværelse med separat bruseniche. 2 gode værelser med indbyggede skabe. Soveværelse med skabe. Imponerende køkken-alrum med højt til loftet og skydedør til overdækket terrasse og have. Opholdsstue med brændeovn og udgang til haven. Da loftet følger taghældningen giver det plads til en ekstra detalje såsom en stor og brugbar hems.
Ejendommen er flot og haven er helt fantastisk. Stor og alligevel nem at holde. Grunden ligger rigtigt for solen og byder på græsplæne, flagstang samt fliseterrasse- og areal. Praktisk udhus til haveredskaber og opbevaring.
En ægte perle som er unik for området!