Velkommen til Brønsholmdalsvej 119 et stilrent og indflytningsklart rækkehus på 114 m2, beliggende i særdeles attraktivt og roligt kvarter i Kokkedal på grænsen til Hørsholm. Her får du en bolig, der kombinerer funktionalitet, moderne komfort og æstetik i skøn harmoni.
Huset er i to plan og rummer hele tre gode soveværelser, et badeværelse, et gæstetoilet, et praktisk bryggers, en rummelig opholdsstue og et lyst køkken-alrum med direkte udgang til haven.
I 2024 har boligen gennemgået en omfattende og professionel renovering, hvor alle detaljer er tænkt nøje igennem:
Gulvet i stueplan er efterisoleret og udstyret med vandbåren gulvvarme samt varmefordelingsplader under det nye laminatgulv.
Al el er udskiftet herunder ny eltavle, kabelføring, kontakter, lys-dæmpere og indbyggede spots fra det anerkendte mærke SG.
Der er installeret et nyt køkken med integrerede hvidevarer fra 2024/2025.
Hele huset er nymalet væggene er blevet aftapetseret, fuldspartlet og beklædt med filt, før den afsluttende malerbehandling.
Badeværelse og gæstetoilet fremstår med nyt sanitet og moderne udtryk.
Udendørs er der anlagt en helt ny træterrasse i forhaven, som skaber et indbydende og solrigt uderum. Baghaven er hyggelig og privat perfekt til både børneleg og afslapning.
Ejendommen opvarmes med fjernvarme, og har et energimærke B, hvilket bidrager til en lav driftsudgift.
Huset ligger på en 152 m2 grund og har desuden et udhus på 6 m2 til opbevaring. Beliggenheden er attraktiv med kort afstand til skoler, daginstitutioner, indkøbsmuligheder, offentlig transport samt naturskønne områder.