Med en sjælden kombination af ro, natur og central placering udbydes nu denne velindrettede etplansvilla i hjertet af Kokkedal. Her bor I fuldkommen fredeligt i et lukket villakvarter direkte i nærheden af skov og flot, grøn natur og alligevel kun få minutters gang fra Kokkedal Station med både tog og busforbindelser til København. En beliggenhed, der begejstrer både naturelskeren og pendleren.
Boligen byder på en gennemtænkt planløsning med masser af plads til hele familien. I får:
Fire gode, regulære værelser
Stort og pænt badeværelse
Rummeligt bryggers
Dejligt alrum med køkken og stue i åben forbindelse
Direkte udgang til sydvendt have
Der er samtidig mulighed for at etablere et gæstetoilet enten ved at opdele det eksisterende badeværelse, eller ved at indrette det i bryggerset med adgang fra entréen. Vælger man sidstnævnte løsning, kan man desuden skabe praktisk adgang til bryggerset direkte fra køkkenet.
Huset fremstår gennemgående velholdt, og her kan I flytte direkte ind uden behov for istandsættelse. Der er en lys og venlig atmosfære overalt, og boligen rummer både plads til fællesskab og mulighed for privatliv.
Haven er helt ugeneret og orienteret perfekt mod syd. Den er omkranset af tæt hæk og plankeværk og byder på masser af sol, en dejlig græsplæne til leg og afslapning samt to udhuse det ene integreret med carporten. Ejendommen er beliggende i et område uden lokalplan, hvilket giver den nye ejer usædvanligt gode udviklingsmuligheder. Ønsker man eksempelvis at etablere en førstesal, er det en reel mulighed noget der adskiller sig markant fra mange andre villaområder i Kokkedal, hvor lokalplaner ofte begrænser byggeriets omfang. Alt i alt er det en skøn, funktionel ramme for familielivet både nu og med spændende fremtidsperspektiver.
Vi glæder os til at byde jer velkommen og vise jer rundt i denne dejlige bolig.
Højengen 3A
2980 Kokkedal