Du har nu mulighed for at blive den nye heldige ejer af denne vanvittig lækre og flot moderniserede 3-værelses ejerlejlighed, som fremstår fuldstændig indflytningsklar. Som noget særligt for ejerlejligheder, får du her fornemmelsen af at bo i et rækkehus, da lejligheden både har en overdækket altan/terrasse samt brugsret til eget havestykke. Den vestvendte terrasse/havestykke er belagt med fliser, og byder på god eftermiddags-/aftensol.
Allerede når hoveddøren åbnes og man står i entréen, kan det tydeligt ses, at der her er tale om en ejendom der har gennemgået gennemgribende istandsættelse, hvor der virkelig er blevet kælet for detaljerne. Overalt i lejligheden er der glatte fuldspartlede hvide lofter og vægge, som står i skarp kontrast til de stilrene sildebensgulve, som findes i alle opholdsrum. Det store nyistandsatte badeværelse er udført i et moderne design, med indbyggede spotlys i loftet, lyse vægfliser som også er ført på væggene i brusenichen med glasafskærmning. Toilettet er vægophængt, der er plads til en vaskesøjle ligesom der også findes en håndklædevarmer. Det spritnye køkken er fra Vordingborg Køkkenet, og alle hårde hvidevarer er integrerede. Begge værelser har en god størrelse, hvor det ene er med indbygget skab med skydelåger. Den store indretningsnemme opholdsstue rummer plads til både tv-/sofaarrangement samt spiseafdeling. Det store skydedørsparti i stuen sikrer et godt lysindfald. Til lejligheden hører der et kælderrum.
Holmegårdsparken er med dørkaldeanlæg og aflåst gårdhave, med grønne fællesarealer, legepladser, petanquebane mv. Til lejlighederne kan der ansøges om leje af egen carport og ekstra kælderrum.
Tæt ved skov, eng og sandstrand hvor både indkøb og busstoppested er i få minutters gåafstand.
R340
Højengen 3A
2980 Kokkedal