Atmosfæren i kvarteret er præget af, at de lukkede villaveje er trafiksvage, af det gode naboskab og af, at de udbredte stisystemer fører rundt i hele området til både skole, daginstitutioner, indkøbsmuligheder og fritidsaktiviteter. Her kan børnene frit færdes til og fra det hele, uden at skulle bekymre sig om at krydse større færdselsårer. Her er masser af fantastiske muligheder for oplevelser i det i fri nærområde og med både åbne vidder, skov og kyst og strand inden for gå- og cykelafstande af denne velindrettede etplansvilla, får de naturglade virkelig noget at se frem til.
Villaen er beliggende som det sidste på en lukket vej.
Huset er opført i 1973 med en klassisk planløsning for tiden, der imødekommer måden vi bor sammen på i dag ideelt. Her er fællesrummene lyse og åbner op til haven og de travle hverdagsmorgener lettes med to badeværelser. Huset er flot vedligeholdt samt løbende opdateret og moderniseret. Således får I et flot og smagfuldt indrettet spisekøkken i et udtryk, der fortsættes i det tilstødende bryggers. Badeværelserne er originale men yderst velholdte. Gulve, vægge og de smukke fletparketgulve fremstår ligeledes flotte. Udover de skønne fællesrum får I her tre gedigne og indretningsvenlige værelser samt carport og to udhuse.
Fra stuen er der udgang til haven, som virkelig er anlagt med henblik på at blive brugt. En stor, overdækket terrasse forlænger markant udesæsonen og resten af den sydvendte have byder på en dejlig stor plæne, der er komplet afskærmet af frodig beplantning og indhegnet.
Vi glæder os til at invitere jer indenfor.