
· Trygt og roligt kvarter
· Super planløsning til børnefamilien
· Solrig fliseterrasse
· Pæne og velholdte faciliteter
· Lyse og indbydende rum
Over to velindrettede etager fordeler pladsen sig rigtig godt i dette skønne og velholdte rækkehus, perfekt indrettet til børnefamilien med 1-2 børn.
I stueplan er der fokus på fællesarealerne med en stor dejlig stue, der ligger i åben forbindelse med husets pæne køkken. Fra stuen er der udgang til den vestvendte del af haven, hvor der er etableret et fantastisk charmerende og stemningsfuldt gårdhavemiljø, hvor I kan nyde solen gennem det meste af dagen og til den forsvinder i horisonten. I stueplan finder I desuden et pænt gæstetoilet med vaskemaskine og tørretumbler og en lys og rummelig hall med trappe til førstesalen. Heroppe finder i husets badeværelse og tre lækre, lyse værelser der alle er udstyrede med indbyggede skabe. Det største af de tre værelser har desuden udgang til en dejlig, vestvendt altan, hvorfra der er en skøn udsigt over området.
Kendetegnende for hele boligen, er de gavmilde lysindfald, der genereres gennem de store vinduespartier og, som skaber luftige rumfornemmelser og et gennemgående, moderne udtryk. Alle faciliteter i huset fremstår pæne, velholdte og absolut brugbare og her er indrettet i et overalt tidsløst udtryk.
Den skønne fliseterrasse skaber i sommerhalvåret et fantastisk hyggeligt uderum, med plads til både spisebord, grill og loungeområde. Foran huset er der etableret indkørsel.
Flotte kig over marker og åbne, grønne områder præger stemningen i huset og skaber en skøn, fredfyldt atmosfære. Her har I samtidig et minuts kørsel til Kongevejen, der fører til alt, hvad det kræver at få hverdagen til, nemt og bekvemt at hænge sammen for hele familien. I er desuden beliggende indenfor cykelafstand af Kokkedal skole og i gåafstand af integreret institution.