Kom med på virtuel rundvisning her:

Vejenbrødvej 48 byder på gode kvadratmetre og muligheden for at skabe et hjem helt efter egne ønsker og drømme.
Få kilometer fra vandet, en kort køretur fra station, dagligvarebutikker, skoler og institutioner og med smukke naturomgivelser og en fuldkommen fænomenal og uforstyrret udsigt over åbne marker, ligger huset i det perfekte smørhul mellem by og fuldkommen fred og ro.
Pladsen i huset fordeler sig på to etager. I stueplan med fokus på stuer, køkken og et stort badeværelse med kar, og på førstesalen med rummeligt repos og to værelser. Faciliteterne i huset er af ældre dato og således er her de perfekte muligheder for, at skabe et hjem helt efter jeres egne ønsker og drømme.
Den rummelige indkørsel har plads til to biler og her er carport. Baghaven grænser op til smukke, åbne marker, som der er udsigt over, fra både hus og den solrige, sydvendte baghave, hvor der er opført udestue og anlagt fliseterrasse.