Forestil jer et sted, hvor børnene leger frit i haven, hvor der dufter af grill på terrassen, og hvor solen følger jer fra morgenkaffen til de sidste gyldne timer på en varm sommeraften. Et sted, hvor I kan slå rødder, bygge minder og skabe det hjem, I altid har drømt om. Det sted findes – og det hedder Agervænget 42.
Beliggende i et af Ølstykkes absolut mest familievenlige kvarterer, venter denne villa blot på nye ejere.
Her får I en stor(899 m2), solrig og ugeneret have, som er et kapitel i sig selv. Ønsker I pool til sommerens hedebølger? Et udendørs køkken med spiseplads til hele vennekredsen? Fodboldmål, drivhus, trampolin, bålplads, køkkenhave - you name it - her er der plads til det hele og mere til.
I kan også vælge at trække jer tilbage under den overdækkede terrasse, hvor I kan nyde roen i skyggen og jeres egen lille oase.
Indenfor rummer boligen to stuer, som åbner for et væld af indretningsmuligheder. I får mulighed for det store samtalekøkken, I altid har ønsket jer, samt pladsen til at indrette en børneafdeling i den ene ende og en voksenafdeling i den anden.
Vokser familien er der rig mulighed for at skabe ekstra værelser - her er plads til at forme hjemmet præcis efter jeres behov.
Og så er der beliggenheden – På Agervænget er I, omgivet af stisystemer, hvor både børn og voksne kan komme sikkert rundt til skoler, daginstitutioner, sport og indkøb. Maglehøjskolen især ligger i gåafstand, samt den lokale skovbørnehave Tungegården.
Det hele ligger i cykelafstand, med Ølstykke station tæt på, er det nemt at pendle – eller tage en spontan tur ind til byen.
Agervænget 42 kan hurtigt blive tilpasset til jer, eller tages roligt over et par etaper. Det er en mulighed for at skabe et liv med plads, ro, nærhed og frihed – og ikke mindst et hjem, hvor jeres drømme kan blive til virkelighed.
Så spørg jer selv, skal vi lade vores drømme vente? Eller skal de begynde lige her?