Velkommen til Marienlystvej 8 – et stilrent og moderne enderækkehus, hvor komfort, kvalitet og funktionalitet går op i en højere enhed.
Her får du en bolig, der står knivskarpt fra ende til anden og hvor alle kvadratmeter er udnyttet optimalt. Huset er opført i 2017 og fremstår fuldstændig indflytningsklart – perfekt til dig, der ønsker en nem og vedligeholdelsesfri hverdag.
Beliggenheden bliver ikke meget bedre. I bosætter jer i et nyere og præsentabelt kvarter, lige op ad Byparken ved Søhøj Park. Her er der rig mulighed for at nyde naturen omkring søen, lade de mindste boltre sig på legepladsen og deltage i hyggelige aktiviteter året rundt – lige fra Sankt Hans og børneløb til Open Night med film under åben himmel. Samtidig er der kort afstand til alt, hvad hverdagen kræver – indkøb, træningscenter, bibliotek, bager og ikke mindst S-toget.
Boligen byder på 91 veldisponerede kvadratmeter uden spildplads. Her får du blandt andet to lyse og rummelige værelser med indbyggede skabe, et stort badeværelse med vindue i gavlen, og et flot køkken-alrum med Svane køkken i åben forbindelse til stue og udgang til udestue. Den overdækkede terrasse er omdannet til en skøn og lukket udestue med glaspartier, så du kan nyde solen – selv på regnfulde dage.
Kvaliteten er i top hele vejen rundt. Her er der tænkt på både komfort og lavt energiforbrug med gulvvarme i hele huset, 3-lags energivinduer, genvindingsanlæg og gennemført isolering. Derudover har sælger opgraderet boligen med spots, glasafskærmning i brusenichen, efterisoleret udhus og el-lader til bilen.
Som et ekstra plus er der tale om et enderækkehus, hvilket betyder masser af naturligt lysindfald og ekstra privatliv – både ude og inde.
Leder du efter en moderne og nem bolig, hvor du bare kan flytte ind og nyde hverdagen fra dag ét? Så skal du opleve Marienlystvej 8 – en bolig, der både føles ny, indbydende og hjemlig på samme tid.