Her udbydes en klassisk murermestervilla i naturskønne omgivelser.
Huset er beliggende i Ny Tolstrup, omgivet af skov og smuk natur. Du får en bolig på i alt 173 etagemeter, placeret på en stor, dejlig grund.
Ejendommen:
Denne charmerende murermestervilla er opført i 1952. Huset er opført i gule mursten og med tag af betontagsten. Her er i alt 173 velindrettede etagemeter, fordelt på kælder, stueplan og 1. sal. Du får en smuk klassisk bolig med mulighed for, at sætte dit eget præg og skabe præcis det hjem du drømmer om. Grunden er 1.068 m2, hvilket giver rig plads til leg og udeliv. Til ejendommen hører desuden en muret garage.
Indretning:
Huset byder velkommen i en rummelig hall med trappe til både 1. sal og kælder. Herfra er der adgang til et lyst gæstetoilet med terrazzogulv samt et godt værelse. Stuen er lys og indbydende med plads til både spiseafdeling og sofagruppe. Køkkenet har god skabs-, og bordplads samt en praktisk køkkenø. Fra køkkenet er der adgang til et lyst badeværelse med badekar og terrazzogulv. Derudover rummer stueplan et praktisk bryggers med hverdagsindgang.
På 1. sal findes et stort soveværelse, som eventuelt kan opdeles til to gode værelser.
Kælderen rummer et stort multirum, perfekt til hobbyaktiviteter eller som teenagerafdeling. Derudover er her et fyrrum, et disponibelt rum samt udgang til haven.
Området:
Ny Tolstrup er indbegrebet af skøn natur og fredelige omgivelser, næsten helt omgivet af skov. Fra huset er der kun få meter til hyggelige gåture i naturen. En sti gennem skoven fører til Osted, hvor du finder indkøbsmuligheder, skole og fritidsaktiviteter. Der er desuden busforbindelse til Hvalsø, som ligger ca. 8 km væk og byder på station med direkte togforbindelse til København, indkøbsmuligheder, butikstorv og et aktivt foreningsliv