Flot og indflytningsklart enderækkehus i populær bebyggelse. Området er et fantastisk sted for børnefamilien, her er masser af legekammerater, flotte grønne områder, legepladser, flere gode daginstitutioner og kort afstand til flere gode skoler.
Ejendommen:
Boligen er et enderækkehus og er bygget i høj kvalitet i 2016. Huset har inden for de seneste år fået en del opdateringer og fremstår næsten som et nyt hus. Her er bl.a. blevet renoveret køkken og lagt klinker i entreen. Boligen er på 124 velindrettede kvadratmeter og er opvarmet med fjernvarme. Til boligen hører en skøn, solrig og vestvendt baghave med træterrasse. Forhaven er flisebelagt, så vedligeholdelsen er minimal. Foran boligen er en terrasse, plads til cykler og et skur.
Indretningen:
Man bydes velkommen i en pæn entre. Lækkert køkken med fronter i røget ege, flot egetræsbordplade og alt i hvidevarer. Køkken og stue er gennemlyst og i åbent miljø, fra stuen er der udgang til en dejlig solrig og vestvendt terrasse. Herudover er her et flot gæstetoilet i stueplan og et depotrum under trappen.
1.salen indeholder 3 gode værelser samt et lækkert badeværelse med brus.
Området:
Kristiansminde ligger i det eftertragtede Roskilde Vest. Her er man tæt på det nærliggende indkøbscenter ved Hyrdehøj, der er flere skoler, Lynghøjsøerne samt gymnasium. Cykelafstand til centrum og Roskilde Station. Fra hoveddøren er der få meter til stisystem med let adgang til Nationalpark Skjoldungernes land med bl.a. Boserup Skov, Sortesti, Roskilde Golfklub og Roskilde havn.